Blogindlæg af Casper Kjøller, 28. juli 2013. Se flere blogindlæg her…
Mange sjællændere kommer i disse dage hjem fra ferie til en kedelig hilsen fra Dong Energy. Landets største energiselskab har nemlig sendt aflæsningskort ud i industriferien. Har man været på ferie og dermed forhindret i at aflæse måleren, koster det et gebyr til Dong på 85 kr.
Sådan sparer du gebyret
Dong’s kommunikationschef medgiver over for Ekstra Bladet, at den korte frist på 7-10 dage for aflæsning midt i industriferien er “uheldig”. Derfor indrømmer Dong også, at gebyret på 85 kr. kan annulleres, hvis man ikke har fået aflæst i tide. Men det sker kun hvis man selv henvender sig til Dong og oplyser, at man har været på ferie i aflæsningsperioden.
Gebyrer for millioner
Ifølge Dong, er der sendt aflæsningskort ud til ca. 57.000 kunder i industriferien. Dermed kan den samlede gebyrregning løbe helt op i 4,8 millioner kr.