Jackpot til elkunder – vil du spare 500 kr. årligt?

Blogindlæg af Casper Kjøller, 2. september 2012. Se flere blogindlæg her…

Der er nemme penge at spare på el-regningen for dig og over 2 millioner andre elkunder i Danmark. Ni ud af ti betaler nemlig el-selskabernes standardpris for den el der er i fri konkurrence. Og det er en dyr løsning for forbrugerne. I hvert fald hvis man ser historisk på prisudviklingen.

Danskernes standardpris på el reguleres efter priserne for fastprisaftaler på el-børsen. Da disse fastprisaftaler kan sammenlignes med en slags forsikring, er der også en “forsikringspris” forbundet med dem. Men der er en vej uden om “forsikringsprisen”, du kan nemlig vælge at købe din el til den variable spotpris, hvilket kun kræver et aktivt valg hos dig som forbruger.

Sådan får du billigere el

Man kan opnå spotafregning af sin el hos de fleste el-selskaber. Men det er til gengæld de færreste som aktivt annoncerer med det. Hos SamEnergi afholder vi licitation for at finde det el-selskab som tilbyder medlemmerne spotafregning på de bedste vilkår. Den første rammeaftale er på plads og den skal genforhandles i foråret 2013. Indtil da, kan alle nye medlemmer komme med på den eksisterende aftale.

Energistyrelsen enig

I en undersøgelse af el-markedet som Energistyrelsen står bag er konklusionen klar: Det nuværende system med standardpriser vurderes som værende for dyrt. Prissikringen (forsikringsprisen) har hidtil fordyret elektriciteten uden at forbrugerne af den grund reelt har fået mere stabile priser. I stedet anbefales det, at forbrugerne afregnes efter de løbende spotpriser, hvilket vil kunne give besparelser på 10-15 øre/KWh på årsbasis, ifølge Energistyrelsens rapport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.