Stort fald i el-afgiften for 100.000 el-forbrugere

Landets mange elvarme-forbrugere kan se frem til væsentligt lavere varmeudgifter i 2013. Regeringen har nemlig vedtaget en stor nedsættelse af el-afgiften for el-varmekunder. For en gennemsnitlig el-varmekunde betyder det en besparelse på 2.500-3.000 kr. på årsbasis.

Konkret er der tale om, at den tidligere reduktion/rabat på 14,75 øre/kWh øges til 51,75 øre/kWh fra årsskiftet 2012/2013.

En el-opvarmet bolig er typisk opvarmet med enten el-radiatorer eller varmepumpe (luft-til-luft pumpe, luft-til-vand pumpe samt bjerg- og jordvarme anlæg). Alle typer er omfattet. Men der skal være tale om helårsboliger, som er registreret som el-opvarmet. Derudover gælder reduktionen i el-afgiften, som hidtil, kun for forbrug ud over 4.000 kWh årligt. Dette skyldes, at de første 4.000 kWh anses for normalforbruget i boliger uden el-varme.

Regeringens begrundelse for at sænke el-afgiften på varme er, at el for en stor dels vedkommende kommer fra vedvarende energikilder såsom vind- og vandkraftværker. Derfor har det været ønsket, at afgiftstrykket reduceret for at fremme denne opvarmnings-form i forhold til fyringsolie og naturgas.

Selvom afgiftsnedsættelsen må siges at være markant, beskattes el-opvarmede boliger dog fortsat mere end boliger opvarmet med eksempelvis oliefyr. Men den gode nyhed er, at der nu er en politisk erkendelse af, at el er en miljøvenlig energiform, som bør fremmes og ikke bremses med høje afgifter. Så måske er der håb for, at vi alle kan se frem til lidt mindre stats-afgifter på vores el i fremtiden.

Læs også: El-rabat når min bolig er elopvarmet, hvordan?

Blogindlæg af Casper Kjøller, 20. december 2012.
Se flere blogindlæg her, eller giv en kommentar herunder.

15 tanker om "Stort fald i el-afgiften for 100.000 el-forbrugere"

  1. Peter Poulsen

    Så må man jo spørge om regeringens begrundelse for ikke at sænke afgiften på normalforbrug er at denne el IKKE kommer fra vind og vandkraft.
    Den er da lige til “Livets gang på borgen”.

    Reply
  2. Susanne Hansen

    det var godt nok en god fremgang, jeg har i mange år ikke forstået, at jeg ved et forbrug på 180kr. og en afgift til staten på 900,så total 1080.
    Billig vil mange nok mene men jeg er sparre freak på lys og varme, men det har hidtil ikke værret nogen grund til, da de afgifter er dem jeg gerne så gå ned, da det er min store post, som pensionist.
    Så det var en god nyhed tros alt.

    Reply
  3. Birgitte sand west

    Det gælder om at f så mange som muligt over på elopvarmning. Så er forbrugeren i lommen på producenten.

    Reply
  4. gerda lene darell

    det kan godt være jeg er for tvivlende,man høre så meget og så i den sidste ende kommer det til at koste det samme,gælder det også når man bor i ejendom og man er den eneste fra ejendommen der har meldt sig???

    Reply
    1. Casper - SamEnergi

      Hej Gerda. Ja, alle med egen el-måler kan skifte til et billigere el-selskab (det er en ret du er sikret igennem EU). Mange af medlemmerne i SamEnergi er netop forbrugere som bor i lejlighed og du er naturligvis også velkommen til at være med. Du kan tilmelde dig på dette link: http://samenergi.dk/tilmelding

      Reply
  5. Leo Grøndal

    De fleste af os sidder fast i regeringens afgift-skrue. De få slipper kun billiger, så længe de mange finder sig i at betale mere!

    Reply
    1. Casper - SamEnergi

      Hej Leo. Det er et selvfølgelig et synspunkt. Men kigger man konkret på dette fald i el-afgiften for el-varme brugere, så betyder det ikke at el-afgiften for andre hæves.

      Til gengæld synes jeg, at begrundelsen for at sænke afgiften er rigtig interessant, nemlig at el er en relativt grøn energikilde og derfor ønskes beskatningen mindsket fra politisk side. Dermed er der som beskrevet håb for, at også resten af elforbrugerne på sigt kan slippe lidt billigere i el-afgifter.

      Reply
      1. Leo Grøndal

        El er blevet en stensikker forretning. De stærkeste forbruger samler sig og kan på det grundlag presse prisen. Tænk den samme tankegang ind i vores skattesystem! Skat eller el-forsyning, så bør det være en fælles samfunds-opgave, som ikke er styret af profit.

        Reply
  6. Søster F. Petersen

    SIKKEN en go nyhed!
    Så tror jeg at jeg vil tillade mig at skrue lidt op og IKKE nøjes med 14 grader 🙂

    Reply
  7. Kasper

    Vi har en varmluftspumpe – skal man aktivt gøre noget for at “melde sig til” som el-varmekunde, for at få reduktion i el-udgiften som besluttet af regeringen?

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *