Blogindlæg af Casper Kjøller, 20. marts 2013. Se flere blogindlæg her…
Energistyrelsen har i marts måned gennemført et udbud over 24 såkaldte forsyningspligtområder. Danmark er delt op i geografiske områder, hvor forskellige el-leverandører har eneret (bevilling) til at forsyne alle de kunder, som ikke selv har taget et aktivt valg på el-markedet.
Hvis man eksempelvis flytter ind i en lejlighed i København, vil man som udgangspunkt få sin el fra DONG til deres standardpris, da DONG har forsyningsbevillingen i København. Men man kan frit vælge en anden el-leverandør, hvis man ønsker dette.
Energistyrelsen har for første gang sendt bevillingerne i udbud, for at lade el-selskaberne konkurrere om forsyningspligt-priserne. Resultatet af udbuddet blev, at hele 17 ud af 24 el-selskaber nu mister deres forsyningspligtbevilling. En af de store tabere er el-selskabet EnergiNord, som efter 1. maj ikke længere skal være “standardleverandør” for kunder i Nordjylland.
Hos DONG og SEAS-NVE stiger prisen
Selvom man ikke skulle tro det, betyder statens udbud også, at nogle forsyningsområder faktisk er endt med højere priser end tidligere. Dette skyldes manglende interesse for at konkurrere om prisen især på Sjælland. Landets største el-selskaber DONG Energy og SEAS-NVE kunne i princippet selv bestemme prisen, da de var de eneste som bød på deres egne områder. I forhold til andre el-selskaber er DONG’s pristillæg op mod 3 gange højere mens SEAS-NVE’s pristillæg er over 6 gange højere.
Det betyder det for dig, rent praktisk
Hvis du er “aktiv” elkunde og allerede har skiftet el-udbyder eller el-produkt, er du ikke omfattet af ovenstående. Det er alene “passive” el-kunder (som aldrig har foretaget et valg om elkøb) hos de 24 el-selskaber som bliver berørt af statens el-udbud.
Hvis du er passiv elkunde i et af de berørte el-selskaber, har el-selskabet pligt til at sende dig et brev med en orientering om udbuddet. I dette brev skal det også fremgå, at du har frit valg af eludbyder.
Hvis du er passiv el-kunde i et af de 24 el-selskaber, fortsætter du som udgangspunkt som kunde hos el-selskabet hvis du ikke foretager dig noget aktivt. Din pris vil også det næste halvandet års tid indeholde en vis grad af beskyttelse mod prisstigninger. Nye “passive” elkunder i de områder som har været i udbud, vil efter 1. maj 2013 blive afregnet efter de priser som statens udbud resulterede i.
Såfremt du allerede er i gang med at skifte el-udbyder, vil du muligvis også modtage brev fra dit “gamle” el-selskab vedrørende udbuddet. Det skyldes at du teknisk set stadig er kunde hos dem, på tidspunktet hvor statens udbudt blev afgjort.
Se listen over udbudte elforsyningsområder og resultatet her (pdf – åbner i nyt vindue)
Jeg er så træt af alle de forbud og ændring i regler vi har i DK ..troede vi skulle af med oliefyr og andre energikilder der forurener så overvejede at skifte til luft til varme …men hvis priserne bliver ved med at stige kan det bedre betale sig for mig at beholde mit gamle oliefyr …!!!
Afgiften på el, som bliver brugt til opvarmning, er sådan set lige blevet sænket markant fra 1.januar 2013 !
Ideen til denne ændring kom oprindeligt fra en af mine energirådgiver-kolleger som kontaktede (vist nok) alle partierne med sit forslag.
Afgifts-nedsættelsen gælder alle former for opvarmning ved hjælp af el, også varmepumper.
Men læs artiklen : “Stort fald i el-afgiften for elvarme-kunder…”
under “Nye og mest læste blogindlæg” ovenfor