Er det vanskeligt at skifte elselskab?

Nej, det tager kun få klik at bestille strøm fra et andet el-selskab.

Det er nødvendigt at du oplyser den adresse der skal leveres strøm til sammen med det navn som der står på el-regningen i dag. Derudover kan du oplyse dit såkaldte aftagenummer, hvis du har det ved hånden. Hvis du ikke har aftagenummeret, kan SamEnergi fremskaffe det.

Hvis du har en gammeldags el-måler vil du normalt modtage et selvaflæsningskort ca. 14 dage inden dit skifte af elselskab gennemføres. Har du en moderne elektronisk el-måler, vil den oftest blive aflæst automatisk af elselskabet. Grunden til at din elmåler aflæses er, at elselskaberne skal vide hvad dit elforbrug er, når du skifter imellem elselskaberne, således at det “gamle” elselskab kan lave en slutopgørelse. Derudover får det “nye” elselskab også aflæsningen, som de skal bruge i forbindelse med fremtidige afregninger af dit elforbrug.